Urbanplanen møder Lærkevejen

Aktuelt foredrag om mødet mellem forskellige kulturer

  • Oplev de to bestsellerforfattere Abdel Aziz Mahmoud (Hvor taler du flot dansk!) og Morten Pape (Planen) til et dialogbaseret foredrag om mødet mellem forskellige kulturer, udfordringer heri, og ikke mindst ønsket om blot at blende ind og ikke skille sig ud fra fællesskabet.
  • De to repræsenterer på mange måder hinandens modsætninger, men de har dét til fælles, at de begge er vokset op i et boligkvarter og i et miljø, hvor de etnisk adskilte sig fra flertallet. Morten som etnisk dansker i en social udsat ghetto på Amager og Abdel, der med sin arabiske baggrund voksede op i provinsens ”parcelhusidyl”, hvor naboerne var etnisk danske.
  • I dette nye super aktuelle foredrag mødes Abdel Aziz Mahmoud og Morten Pape til en snak om modsætninger og fællestræk ved deres opvækst. Hør Abdels historie som eksempel på den vellykkede integration, der er resultatet af venskaber, kollegaskaber og naboskaber på tværs af kulturelle forskelle og hør Mortens eksempel på, hvordan integrationen slog fejl i Urbanplanen, én af Københavns mest berygtede ghettoer, hvor ”os og dem-mentaliteten” herskede.
  • Der er i dette dialogbaserede foredrag lagt op til masser af interaktion og debat med spørgsmål fra publikum i salen.